Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sprogklasser

På Tilsted Skole har vi igennem mange år haft en eller flere sprogklasser eller modtagerklasser, som det også kaldes. Efter udbruddet af krig i Ukraine har det betydet, at vi har modtaget mange ukrainske børn. Alle ukrainske børn i alderen 6 - 14, som er kommet til Thisted Kommune, skal gå her hos os. Vi har derfor i øjeblikket 3 sprogklasser med omkring i alt 45 elever - inklusiv de elever, som stammer fra andre nationaliteter. 

Her på skolen skal eleverne introduceres til den danske måde at gå i skole på, de skal selvfølgelig lære dansk, og de skal gøres parate til med tiden at udsluses til kommunens andre almindelige skoleklasser - hvilket mange af de ukrainske elever skal i løbet af dette skoleår.

Det er selvfølgelig en stor mundfuld at modtage så mange nye elever, men vi har været hurtige til at omstille os, og alle personalegrupper har været med til at yde en ekstra indsats, så det er en opgave, vi synes, vi er kommet hurtigt og godt i mål med.